Almindelige forretningsbetingelser
ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER
Disse Almindelige Forretningsbetingelser gælder for alle adgangssøgende gæster på Tyrolia Bier Klub Copenhagen.
De Almindelige Forretningsbetingelser kan være fraveget i en konkret aftale med Tyrolia Bier Klub Copenhagen. Det forhold at der i aftalen er sket fravigelse af dele af bestemmelserne i de Almindelige Forretningsbetingelser, har ikke betydning for de øvrige bestemmelser i de Almindelige Forretningsbetingelser, som således forbliver i kraft.
1. ADGANGSKRAV
1.1 Aldersgrænse
Den gældende aldersgrænse for Tyrolia Bier Klub Copenhagen kan ses på Tyrolia Bier Klub Copenhagen website. Alle adgangssøgende gæster skal opfylde aldersgrænsen for at kunne få adgang. Tyrolia Bier Klub Copenhagen personale og vagtpersonale kan forlange at få forevist ID. Tyrolia Bier Klub Copenhagen forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, hvis Tyrolia Bier Klub Copenhagen vurderer, at det fremviste ID ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de adgangssøgende gæster opfylder adgangskravene.
1.2 Dresscode
Tyrolia Bier Klub Copenhagen fastsætter en dresscode som adgangssøgende gæster skal overholde. Den gældende dresscode for Tyrolia Bier Klub Copenhagen kan ses på Tyrolia Bier Klub Copenhagen website. Tyrolia Bier Klub Copenhagen forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, som ikke lever op til den gældende dresscode.
1.3 Minimum antal gæster
Der er som udgangspunkt ikke et minimum for adgangssøgende gæster. Dog kan der være krav til et minimum antal, hvis man ønsker privat lokale.
1.4 Adgang
Ved indgangen til Tyrolia Bier Klub Copenhagen kan der være adgangskontrol og kødannelse. Dette gælder også, selv om de adgangssøgende gæster har en forudgående aftale om adgang til Tyrolia Bier Klub Copenhagen. Tyrolia Bier Klub Copenhagen påtager sig intet ansvar for forsinkelser som følge af kødannelse ved adgangen til Tyrolia Bier Klub Copenhagen, idet Tyrolia Bier Klub Copenhagen ikke kan tilsidesætte gældende regler for adgangskontrol.
1.5 Anvisninger fra Tyrolia Bier Klub Copenhagen
Alle gæster er forpligtet til at følge anvisningerne fra personale og vagtpersonale på Tyrolia Bier Klub Copenhagen. Tyrolia Bier Klub Copenhagen er berettiget til at bortvise personer, som ikke overholder personalets anvisninger.
2. BEKRÆFTELSE OG AFBESTILLING
2.1 Generelle betingelser for bekræftelse og afbestilling
Hvis du har indgået en aftale med Tyrolia Bier Klub Copenhagen om adgang til Tyrolia Bier Klub Copenhagen, booking af bord, afholdelse af events, eller andre arrangementer, vil du modtage vores ordrebekræftelse pr. mail eller andet digitalt medie.
Når du har modtaget vores ordrebekræftelse, er aftalen endelig og bindende. Du har dog mulighed for at foretage ændringer efter de regler, der fremgår af disse generelle betingelser.
2.2. Skriftlig bekræftelse
Aftalen er først endelig, når vi har sendt dig en skriftlig ordrebekræftelse.
Den skriftlige ordrebekræftelse vil indeholde oplysninger om de vilkår, der gælder for den aftale du har indgået med Tyrolia Bier Klub Copenhagen. Det kan afhængig af aftaletypen være følgende oplysninger:
- de aftalte ydelser, som f.eks. bordreservation, - dato og tidsramme for arrangementet, - den aftalte samlede pris, - specifikation af drikkevarer, - reservationsgebyrets størrelse og depositum, - øvrige særlige vilkår.
2.3 Afbestilling
Såfremt aftalen er bekræftet med 12 deltagere eller mere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Tyrolia Bier Klub Copenhagen senest 4 uger inden datoen for afviklingen.
Såfremt aftalen er bekræftet med under 12 deltagere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Tyrolia Bier Klub Copenhagen senest 2 uger inden datoen for afviklingen.
2.4 Betaling af godtgørelse ved afbestilling
Såfremt du giver meddelelse til Tyrolia Bier Klub Copenhagen om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % tidligere end 6 dage før afviklingen, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 50 % af prisen for de afbestilte ydelser.
Såfremt du giver meddelelse til Tyrolia Bier Klub Copenhagen om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % senere end 6 dage før afviklingen, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 75 % af prisen for de afbestilte ydelser.
2.5 Betaling for afholdte omkostninger
Såfremt du giver meddelelse til Tyrolia Bier Klub Copenhagen om afbestilling, er du udover den i pkt. 2.4 fastsatte godtgørelse forpligtet til at betale Tyrolia Bier Klub Copenhagen afholdte omkostninger for ydelser, der ikke kan afbestilles, eksempelvis musik, optrædende kunstnere, særligt indkøbte varer, lejet materiel og lignende. Tyrolia Bier Klub Copenhagen er på forlangende forpligtet til at fremvise dokumentation for de afholdte omkostninger.
2.6 Manglende fremmøde
Ved manglende fremmøde på datoen for afviklingen, har Tyrolia Bier Klub Copenhagen krav på betaling af den fulde aftalte pris, herunder afholdte omkostninger i henhold til pkt. 2.5.
3. ÆNDRINGER
3.1 Ændringer
Ændringer i forhold til den fremsendte ordrebekræftelse skal ske skriftligt i henhold til de tidsfrister, der er fastsat i nærværende betingelser. Ændringer er kun gyldigt vedtaget, såfremt de er tiltrådt skriftligt af begge parter.
4. RESERVATIONSGEBYR OG DEPOSITUM
4.1 Reservationsgebyr
Såfremt du skal betale et reservationsgebyr, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen, hvori der også vil være fastsat en frist for betaling.
Betales reservationsgebyret ikke rettidigt, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Tyrolia Bier Klub Copenhagen.
Gebyret vil blive fratrukket ved den endelige afregning, men refunderes ikke ved eventuel afbestilling, uanset på hvilket tidspunkt afbestillingen foretages.
4.2 Depositum
Såfremt du skal betale et depositum, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen.
Betales depositum ikke rettidigt, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Tyrolia Bier Klub Copenhagen.
Depositum vil blive fratrukket ved den endelige afregning.
Ved rettidig afbestilling tilbagebetales depositum.
Ved for sen afbestilling er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til at anvende depositum til betalinger i henhold til pkt. 2.4, 2.5 og 2.6, uden at Tyrolia Bier Klub Copenhagen derved giver afkald på betalinger i henhold til den indgåede aftale og disse generelle betingelser.
5. AFLYSNING ELLER OMPLACERING
5.1 Aflysning
Tyrolia Bier Klub Copenhagen er berettiget til at aflyse, såfremt dette sker senest 4 uger før afviklingen, uden at du kan gøre krav gældende i anledning heraf.
Aflyser Tyrolia Bier Klub Copenhagen senere end 4 uger for afviklingen, og kan der ikke tilbydes omplacering i henhold til pkt. 5.2, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen forpligtet til at godtgøre dig for meromkostningerne ved afviklingen andet steds. Godtgørelsen kan dog ikke overstige Tyrolia Bier Klub Copenhagen avance ved det aflyste arrangement.
5.2 Omplacering
Såfremt Tyrolia Bier Klub Copenhagen aflyser, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til at tilbyde, at arrangementet afvikles på et andet venue end Tyrolia Bier Klub Copenhagen, mod at Tyrolia Bier Klub Copenhagen reducerer den aftalte pris med 10 %.
Såfremt du afslår Tyrolia Bier Klub Copenhagen tilbud om omplacering, bortfalder aftalen. Der kan i så fald ikke kræves godtgørelse i henhold til bestemmelserne i pkt. 5.1.
6. REKLAMATION
6.1 Skriftlig reklamation
Såfremt du ønsker at reklamere over afviklingen skal du afgive en skriftlig reklamation til Tyrolia Bier Klub Copenhagen.
6.2. Reklamationsfrist
Reklamationen skal for at være rettidig være modtaget hos Tyrolia Bier Klub Copenhagen senest 1 uge efter afviklingen.
6.3 Reklamationens indhold
Reklamationen skal være specifik med angivelse af de konkrete forhold vedrørende afviklingen, som du ikke mener har været i overensstemmelse med den indgåede aftale.
7. ANSVARSBEGRÆNSNING
7.1 Tyrolia Bier Klub Copenhagen ansvar
Tyrolia Bier Klub Copenhagen er alene ansvarlig, såfremt det kan påvises, at Tyrolia Bier Klub Copenhagen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Tyrolia Bier Klub Copenhagen erstatningsansvar er begrænset til Tyrolia Bier Klub Copenhagen avance ved det aflyste arrangement, jf. også pkt. 5.1.
7.2 Force majeure
Omstændigheder, som Tyrolia Bier Klub Copenhagen ikke er i stand til at have indflydelse på, det være sig tredjemands arbejdskonflikt/strejke, brand, naturkatastrofer, krig eller krigslignende tilstand, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør eller uroligheder i større omfang, importforbud eller underleverancer, der skyldes nogle af de anførte forhold og som ikke kun på særdeles byrdefulde vilkår kan erstattes, medfører ansvarsfrihed for Tyrolia Bier Klub Copenhagen, såfremt ovennævnte forhindrer arrangementsafvikling eller gør arrangementsafviklingen urimelig byrdefuld.
7.3 Aflysning af andre årsager
Såfremt Tyrolia Bier Klub Copenhagen ikke er i stand til at afvikle arrangementet, bordbookningen, mv., som følge af sundhedsmæssige forhold, herunder pandemi, epidemi eller lignende sygdomsudbrud, offentligretlige begrænsninger eller påbud om nedlukning, restriktioner som gør at arrangementet ikke kan gennemføres, karantæner, eller lignede forhold, er Tyrolia Bier Klub Copenhagen berettiget til uden varsel at aflyse arrangementet, mv., uden at der kan gøres ansvar af nogen art gældende mod Tyrolia Bier Klub Copenhagen, herunder krav om erstatning eller afslag.
8. TVISTLØSNING
8.1 Lovvalg
Den indgåede aftale, hvori disse generelle vilkår indgår som en integreret del, er underlagt dansk ret.
8.2 Værneting
Enhver tvist vedrørende aftalen skal løses ved de almindelige domstole med Københavns Byret som værneting.
